Vi er en lille familie på Klaus og jeg, vi vil gerne udvide med et par børn og håber det kommer engang. I år 2012 købte vi et hus i en lille by ved navn Vildbjerg. Her fik vi det vi længe havde ønsket os i form af en have og et dejligt hus med go plads. Et sted hvor der ikke var langt til indkøbsmuligheder eller skole til vores fremtidige børn, dog ville vi helst ikke have fornemmelsen af at have naboer til alle sider. 

Jeg hedder Mai og jeg arbejder for min kæreste Klaus som er personalechef og medejer af Handicapformidlingen. Vi lever af at hjælpe folk med handicaps der har en BPA ordning over hele DK.

Hvorfor Bulldog.

For os faldt valget på Engelsk bulldog som kælehund, fordi Klaus havde set en tæve på en gård, hvor han ved første øjekast synes den så rigtig underlig og grim ud. Der hvor vi begge kommer fra er bulldog ikke et normal syn i gadebilledet. Klaus blev hurtigt forelsket i racen Engelsk Bulldog, da det var en så speciel hund, og han måtte eje en for sig selv. Klaus ledte et stykke tid og fik købt Arthur. Arthur var desværre ikke fra en god opdrætter, han så ikke helt ud som racestandarten, men han var stadig dejlig. De havde mange gode timer sammen, men desværre døde Arthur i en alder af 6 år efter forskellige komplikationer med helbredet.

I tiden hvor Klaus havde Arthur var han til nogle udstillinger som gæst, for at se racen som de skal se ud og fordi han synes det var hyggeligt. Til udstillingen i Herning 2005 så han en rigtig flot hanhund ved navn Two Riwers Darwin. Han bestemte sig for at han ville have en hvalp fra den kennel engang, når han fik muligheden for det.

Der gik nogle år, Klaus og jeg fandt sammen. Jeg elsker alle dyr, med undtagelse af ørntvister, så kortene var lagt. Der gik ikke længe før vi havde snakken om en hund, Klaus ville have en Engelsk Bulldog og det skulle være fra Kinibox. Jeg var ikke helt med på den, da jeg var mere til større hunde, da jeg er vokset op med Grand Danois. Klaus fik mig overtalt og en dag fandt jeg Kinibox´ hjemmeside, så at de havde hvalpe og slog til. Efter at have skrevet frem og tilbage med Hennie og Elco, fortalte hvem vi var osv. I samarbejde med Kinibox valgte vi os for en hvalp, nogle uger efter var vi nede og hente Glory Hunter Kinibox, kaldet Jørgen i daglig tale.  

En ny livsstil var udviklet og en helt ny del af livet kom frem.

Jeg har ikke rigtig interesseret mig for udstillinger, men vi blev også enige om at hvis man skulle købe med stamtavle kunne man jo godt tage til udstillinger for hyggens skyld. Vi vidste ikke hvordan man gjorde og så kom Youtube til min store hjælp. Der kunne jeg se at det nok var en god ide at træne mig og hunden til det som foregår i udstillings ringen. Så gik den vilde jagt på at finde ud af hvordan man fandt disse grupper hvor de trænede at stå stille. Det virkede lidt dumt i min verden, men en udfordring er vi altid med på herhjemme. Tilfældigvis, mens jeg gik til hvalpetræning i DKK med Jørgen hørte jeg om en personlig gruppe der trænede hver onsdag aften, og hvor der var tid til at hygge og snak bagefter med en kop kaffe. Det var rigtig sjovt, og super fedt at Jørgen kunne få lov til at lege med de andre hunde bagefter og få en super træt hund med hjem. Der var også andre Engelske bulldogs, så var også hyggeligt at kunne snakke om racen og få nogle svar på sine spørgsmål.

Da Jørgen blev 1 ½ år gammel var det tid til hund nr. 2 efter min mening, og fik Klaus overtalt. Der var Jørgen kommet til det stadie hvor han hørte efter hvad der blev sagt og vidste hvad man måtte og ikke måtte. Det skulle også være en han og denne gang havde jeg brugt lang tid på at finde ud af hvad vi ville have for en type og hvorfor. Valget faldt på Nobozz Maximus kaldet Max. At få hund nr. 2 er en rigtig god beslutning for os, men især for Jørgen. De har rigtig god brug af hinanden til både hyggestunderne og legetimerne. Der findes ikke noget bedre end at se de 2 ude i haven gå og lugte til det samme og småtisse op af det samme træ. Eller ligge og holde om hinanden mens de sover.